~ Kaffe på ryggen og af sted på eventyr ~
Vi holder påskeferie - det giver tid til at dase med hyggelige små projekter, kaffe og roligt musik i højtalerne. Den her lille taske har jeg haft på krealisten i lang tid. En termokandetaske til når jeg står ved fodboldbanen og hepper på Hector - og til når vi cykler til stranden og skoven.
Jeg viste den frem i mit Instafeed lige HER, og fik så mange spørgsmål, at jeg har lavet en lille hurtig DIY til jer - det er nemlig et enkelt lille projekt at gå i kast med.
Alt du skal bruge:
- Kviltet stof med padding
- Et lille stykke pap
- En snor/line og stopper til lukning
- Ringe til stropper
- Læderstropper med nitter ( Du kan evt. også bruge et stof og lave en hank, men læderet giver lidt kontrast)
~ Mønsterdele - brug målene fra din egen kande ~
I ovenstående billede kan I se mønsterdelene, det er ikke 1:1, men viser de få dele det kræver at sy tasken. Du skal blot måle din egen kande. OBS Klip sømrum 1,5cm men sy kun 1cm - det giver lidt ekstra rum i tasken til med lethed at få din kande ud og ind.
- Sæt dig med kaffe (og lidt chokolade :) ) Mål din kande og tegn dine mønsterdele som vist ovenfor.
- Klip delene ud, mit stof var kviltet - men hvis du ikke har kviltet stof, skal du bruge et ekstra stykke til for + padding og kvilt dit stof.
- Sy tunnellen ned til din snor/line ( Gem sømrummet pænt i tunnellen)
- Sy sidesømmene pæne på dine stropper
- Læg stof til kande sammen ret mod ret med stropperne hæftet imellem med nåle. (husk ringe i stropperne)
- Læg bund stof/papstykke/stof sammen ( så pappet er lukket inde)
- Sy bund cirkler og hylster sammen
- Lav en tunnelåbning indvendigt i sømmen til din snor/line og før den igennem
- Lav en strop af læder eller stof ( min er 108cm + overfald hver ende 7cm - altså +14cm)
- Din taske er færdig!
~ Så skal kaffen bare brygges og af sted ~
Jeg håber, I måske får lyst at gå i kast med projektet, hvis I gør, så send mig endelig et billede eller tag mig på Instagram, det vil jeg elske at se. Og med dette fik jeg pustet gang i lidt kreatid, og tid her inde i mit lille univers. ♡
Jeg håber, I har dejlige påskedage sammen, nyd dagene!
Fineste “momhack” 👍🤩 Må lave den til de mange legepladsudflugter!
SvarSlet