Sider

onsdag den 29. august 2018

CAMPINGLIV!


I sidste uge, da Hector var hos sin far, fik jeg tilsendt et sødt lille videoklip, hvor han sad og gjorde sig vældig meget umage med at skrive store A og lille a. Nu hvor han er startet i skole, sker der så meget med ham nærmest fra dag til dag. - Det var derfor sådan et klip der gjorde mig glad helt ind i maven, men på samme tid gav mig et krampagtigt kæmpe-savn og følelsen af at være sat ud på et sidespor. En følelse der bliver nemmere at håndtere, men stadig kan ramme, når jeg mindst venter det. Jeg fik akut lyst til nærværstid med ham. Jeg pakkede derfor bilen til en spontan eventyrstur i vores lille campingvogn.

Hector elsker det! Vi gik lange ture ved stranden, spillede minigolf, fodbold og indtog tilpas store mængder af bland-selv-sukker. Det var lige hvad jeg trængte til. Foruden at være næsten høj på weekend i lavt gear, var jeg også lidt stolt over, at vi kom af sted, at jeg kan gøre lige præcis det jeg har lyst til, selvom det kræver lidt arrangement af vogn, plads osv. Vi vågnede til lyden af bølger, og solen blinkede til os hver dag - det var helt perfekt!

Vi er tilbage i hverdagen. Søde jer - jeg håber, I har en dejlig uge 







♥ ~




Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram

12 kommentarer:

  1. De dejligste billeder af de dejligste mennesker <3

    SvarSlet
    Svar
    1. <3 Tak søde! Dejlig ny uge til jer, klem

      Slet
  2. Svar
    1. Det var en rigtig dejlig weekend :) Go' uge til dig!

      Slet
  3. Det ser så skønt ud. Jeg er også blevet ret meget fan af campinglivet denne sommer - vi har dog desværre ingen vogn, men hytte gjorde tricket. Lavt tempo og familietid ❤️
    Også god uge til jer, søde Mille 🙂

    SvarSlet
    Svar
    1. Vores vogn er virkelig en lillebitte papkasse, men det er simpelthen så dejligt. Tage væk fra dagligdagen - og folk er så søde og hyggelige, jeg er også fan. Dejligt med en hilsen fra dig - go ny uge, Tina <3

      Slet
  4. Du er så sej, Mille! Så tager du/I bare lige afsted på camping, og råhygger - skøøønt! Og fantastiske billeder, med et livligt, lyst udtryk...man får lyst til at være der... :-) God uge til dig også... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Trine! <3 Hvor er jeg glad for den hilsen fra dig, Tak <3 - så dejligt du stadig kigger herind indimellem, det betyder mere end du ved. Håber weekenden har krammet dig, dejlig ny uge til dig, klem Mille

      Slet
  5. Dét der. Det er det mest perfekte, jeg har set. Jeg får akut trang til at gøre lige præcis det samme, hvis bare jeg havde bil og campingvogn. Åh altså!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ville faktisk også ønske, at du havde en bil og en vogn :D - alle burde have sådan en sensommer weekendtur - det er energigivende og dejligt at være af sted. Tak for din søde hilsen - og dejlig ny uge til dig, klem Mille

      Slet
  6. Dine drømmebilleder giver mig lyst til at impuls-shoppe en campingvogn. Eller i det mindste plage mig til en getaway sammen med dig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skal ikke plage længe, søde Malene - vil mægtig gerne på tur med dig <3 Jeg er på vej til Berlin, tænker jeg altid på dig og dine lækre bidder af byen. Klem og dejlig uge til dig

      Slet