Sider

søndag den 10. juni 2018

HAVETERAPI - MIN TERRASSEKROG!

~ Costa del terasse ~

Sommerdagene krammer mig på varmeste vis, og Aarhus viser sig fra sin allerbedste side. Til gengæld sukker min lillebitte knasende frimærkshave for alvor efter et regnskyl. Jeg dyrker udelivet, og alle hjemmetimer bliver spenderet i haven. Jeg har vist fortalt det før, men jeg kan ikke finde tålmodighed eller prioritering til at luge i bede, men alligevel vokser plantelivets spiren lidt på mig.


Hector og jeg holder sommerferie på matriklen i år - hvis solskinnet er kommet for at blive, er der ikke noget sted i verden jeg hellere vil være end herhjemme i DK. Foruden ture til stranden, fiskefrikadeller ved Nordsminde havn, nye kartofler, jordbær med mælk på, og solkysset hud - skal ferien bruges på at besøge en masse dejlige mennesker.
Vi skal dase på terrassen med spil og kølige drikke - og forhåbentlig glide ind i en feriefølelse, hvor dagene bare flyder sammen.  


~ Søde bløde jordbær og iskaffe refill ~

Min lille terrasseoase er allerede indviet med søde venner - og Hector og jeg har puttet os med dyner og Disneysjov. Da det virkelig er varmt inde i huset, har jeg været fristet til at sove derude - men jeg er alligevel blevet lidt ramt af en "lille-Mille" følelse og ikke helt turdet - Måske husker I, hvordan vi i vinter fik ubudent rævebesøg i haven!? Jeg ved godt, det lidt fjollet.. - jeg samler mod, vi skal vågne på terrassen i sommerferien. :)   


~Terrassehuleliv med  bambus, planter, puder og tæpper ~


Der er NorthSide festival i Aarhus - det har kriblet i mig for at danse og skåle med mine venner, men jeg har travle dage for tiden, og en weekend uden mange planer har gjort mig godt. Hvor end I er i dag - nyd søndagen, søde mennesker - jeg håber, I bliver ladet op til en ny uge!









~ Sommerlys og dynehygge med H  ~





Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram

Ingen kommentarer:

Send en kommentar