~ Krydrede hjerter og kogte grøntsager ~
Jeg er tilbage efter endnu en arbejdstur til Kina. - Mit daglige kontorliv blev igen skiftet ud med stofruller, print og farverige materialer mellem fingrene. Den kreative proces og Kina-omgivelserne, som jeg efterhånden kender godt, får skabertrangen til at buldre i mig, og jeg får nærmest lyst til at flyve hjem og male himlen. - Jeg bliver helt fyldt med energi - men når jeg så sætter mig i flyet på vej hjem, bliver det hver gang erstattet af en tung tyk boble, der tynger sig om min krop og gør mig helt groggy og træt! Der bliver først prikket rigtig hul på den efter en uges tid - og her er jeg så nu, endelig tilbage i mig selv.
I går blev Hector 6 år - min store søde seje dreng! - Vi fejrede ham med kys og kage og i morgen venter endnu en fest. Min lillebitte stue skal rumme 21 gæster - det kræver hardcore Tetris-skills - der er dømt fødselsdagsbrunch og sønderjysk kagebord.
I dag har jeg en fridag, og om lidt skal jeg mødes med Lisbeth - vi skal nemlig hente nye materialer til et projekt, som vi leger med på Konfetti Kontoret - vi har tilmeldt os et forårsmarked lige om snart. Der er lækre farver i spil - jeg glæder mig til, jeg kan vise jer mere!
Dejlig weekend til jer,
~ Blomsterprint og "the real deal" side om side ~
Tillykke med søde Hector :) Jeg glæder mig til at se hvad I har fundet på, Lisbeth og du :)
SvarSletTAK søde Malene! <3
Slet