Ugen er startet med farver - Den fineste invitation er landet i min postkasse - det dryssede praktisk talt ud med konfetti-fyrværkeri. - Mail-hilsener, beskeder, MSN osv er dejligt, men jeg knus-elsker altså breve i postkassen. Den farverige hilsen er fra den sødeste Darling, Tak Louise! ;)
Lilla garnruller er taget af pindene til en stor vamset trøje til mig selv. - På mit arbejde har jeg tegnet en lille kollektion med fine strikmønstre og detaljer, og jeg fik lyst til også selv at sidde med garn mellem fingrene - men min tålmodighed er ikke altid helt i takt med sådan et projekt! Jeg nåede heldigvis i mål, den første trøje jeg i mit liv har strikket til mig selv og vist ikke den sidste! - Jeg skal lige tage lidt flere billeder så I kan se den rigtigt.
Forleden kom min søster på besøg. Vi blandede en støvet grøn farve til min lille entre. Der er dømt "girl power" når hun er i huset, og vi nåede en masse efterfulgt af MGP- fest og benene op. Entreen ser helt anderledes ud nu, det er ret vildt hvad en malet væg kan gøre.
Dejlig aften til jer!
Den sweater er såååå fin - mønster? Hilsen Janne
SvarSlet