Sider

søndag den 25. februar 2018

KLÆDT PÅ TIL SIBIRISK KULDE!

~ Ny vamset lilla trøje ~

En søndagshilsen og som lovet lidt billeder af min høstgenser-trøje, der for nyligt blev taget af pindende som det første strikkeprojekt til mig selv. 

Det var ikke helt uden problemer den blev til, min tålmodig har virkelig været på prøve - får jeg en ide, vil jeg nemlig gerne have det færdigt i en fart, og derfor strikkede jeg også både for- og bagstykke så hurtigt, at mine utrænede strikkehåndled blev helt ømme.

Min næste udfordring er, at jeg ikke er god til opskrifter - altså jeg skal virkelig tvinge mig selv til at læse en brugsanvisning, jeg går nemlig allerhelst bare i gang - selvom jeg godt ved jeg ofte løber ind i problemer der kunne være undgået ( måske er det i virkeligheden også et tålmodighedsspørgsmål! ;D ) I hvert fald indså jeg,  at ligesom med bageopskrifter blev jeg nødt til at følge strikkeopskriften nøje - Den er på norsk og det gjorde mønsterkoderne en lille smule kryptiske.  


Men faktisk var det hverken strikkeopskriften eller min tålmodighed der blev min største udfordring! - Da jeg endelig havde knækket koden og hygge-strikkede derudaf, indså jeg, at jeg manglede en garnnøgle. Jeg havde en trøje med et langt ærme og et kort - Jeg tog derfor i garnbutikken igen, men der viste det sig, at der ikke var flere ruller og at farven udgik for 2-3 år siden!! What are the odds! :-O

Jeg ringede rundt til samtlige garnbutikker i Aarhus - uden held. Jeg tog til Lisbjerg til en garnbutik, men de havde ved en fejl skrevet farvekoden forkert og havde altså alligevel ikke garnet. 


Her er det meget heldigt, at jeg efterhånden kan kalde mig en slags garvet "Internet-Googlesøgnings-mafioso" - Jeg har i hvert fald en veninde der engang bankede på min dør for søge-hjælp - og på bedste Rober-De-Niro-gangster-vis blev hun lukket ind med et : " Ok baby, don't worry - I'll find his number for you...!" - Og de har købt hus sammen i dag! :D

Så jeg stalkede nettet tyndt og fandt efter lang tids søgen endelig en lille butik i Frederikshavn, der så ud til at have rullerne. Jeg ringede til dem og tror de blev temmelig overraskede over mit glædesudbrud da de havde "Sandness Esy lilla 5033"- rullen på deres lager. 


Jeg strikkede trøjen færdig, syede den sammen, jeg er pivstolt! :D


Dejlig aften til jer,













Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram

4 kommentarer:

  1. Smukke Mille 💜🦄👌🏼

    SvarSlet
  2. Hvor er den flot. Har du strikket med enkelt eller dobbelt tråd? Og hvad str pinde?

    SvarSlet
  3. Så fint - du lyser helt op. Lilla har alle dage været min favoritfarve (:

    - A

    SvarSlet
  4. Super smuk - og godt at din ihærdige google arbejde lønnede sig

    SvarSlet