Lidt søndagsglimt fra min fødselsdag, der fluks må i den digitale dagbog, da jeg stadig er hjertebankende høj på fejring og søde mennesker omkring mit bord!
Et par dage før min fødselsdag havde jeg besøg af min veninde fra gymnasiet, og vi snakkede selvfølgelig anekdoter derfra. Dengang hvor vi drak øl ved åen i Ribe, dansede lancier og viftede med vores studenterhuer - en tid der stadig står klokkeklar, men faktisk nærmer sig til snart at være 20 år siden...! En tid hvor tanken om hus, børn og rullende arbejdsliv lå langt ude i fremtiden, og hvor dem over 30 altså næsten var "tudsegamle".
Men her er jeg så, nummeret hedder nu 35. - Jeg har aldrig været ked af at blive ældre. Jeg kan godt se, at der er små rynker i mit ansigt, håret måske lidt mere tyndt og maven mere blød - men det er ok, det følger med, for med tiden er jeg kun blev mere sikker på mig selv og mine valg i livet. Alligevel havde jeg op til dagen en underlig følelse indeni, en lille smule "klemt", hvilket jeg aldrig har følt før. Måske er det fordi mit liv har ændret sig så meget det sidste år, jeg ved det ikke. Men følelsen forsvandt heldigvis som dug for solen, da Hector vækkede mig med spaghetthi-arme-knus og sødheds-sang. Og min dejlige veninde bankede på min dør med blomster og kærlighed. Dagen var en torsdagsfest, så jeg hoppede i min røde vintagekjole.
~ Gave af lyng fra Mandø og et sommerhuskryds i kalenderen X ~
Mine forældre kom til brunch og kaffesnak - og så tog vi i væksthusene i Botanisk have. Jeg knuselsker det sted - helt perfekt at trisse rundt blandt de mange fine planter!
~ obligatorisk kagefad den 1 februar ~
Weekenden lakker mod enden - Dejlig uge til jer! ♥
Tillykke igen søde Mille, lyder som en skøn dag og hvor er du og kagefadet fint (: At blive ældre er ikke så slemt, som nogle tror, særligt ikke når man har så rare folk at fejre det med (:
SvarSlet- A
Det har du helt ret i, søde Anne! <3 Dejlig weekend til dig lige om hjørnet - stort kram
SletJeg kan kigge længe på dine billeder, Mille. De små detaljer, farver og fine fund man ikke altid lige spotter i første omgang. Så mange fine glimt fra jeres dejlige hjem, hvor livet leves helt ud igennem vores skærme, det kan man mærke.
SvarSletEndnu en gang stort tillykke med dig :)
Dejlig hilsen - TAK Malene <3
Slet