fredag den 29. september 2017

OH SEPTEMBER MY L♡VE!

~ September glimt  ~

Jeg kan ikke helt forstå at september allerede snart er datid, og oktober er lige om hjørnet. Vi har fundet striktrøjer frem, og jeg må vist også snart overgive mig og tænde for varmen! :) 

Septembersolen dansede for alvor i starten af måneden, hvor der var Food festival på Tangkrogen. Jeg mødtes med min søde veninde til smagsprøver af grøntsagsglæder, is, fisk og meget mere. - Jeg gik derfra med kinder der prikkede fra solen, fra dejligt selskab og hyldeblomst cider! 


~ Blå himmel og septembersol over Tangkrogen ~

Jeg var, som I ved, også et par dage i Berlin for at arbejde. Det var en virkelig god og inspirerende tur. Vi havde piv-travlt, men jeg nåede heldigvis også rundt i et par af mine favoritbutikker, og jeg fik et skud yndlingsby - Jeg kom hjem sådan helt høj på storbyliv!

~ Berlin  Jeg har skrevet lidt om turen HER ~

I sidste uge bød dagene på endnu en arbejdstur . Denne gang til London - Jeg kniber lige mig selv i armen, for at have et arbejde med masser af eventyr og oplevelser, og for at arbejde med noget af det jeg elsker allermest, at tegne og skabe! Mine ture har passet med, at Hector var hos sin far, det gjorde mine alenedage lidt lettere. 

London var som altid et pulserende byliv - fyldte gader med mennesker der drøner af sted, snakker i mobiltelefon og er "på vej". - Min kollega og jeg sluttede en lang arbejdsdag af på en tacobar med spicy tacos og kolde øl - helt perfekt! 

~ Sprøde hoteldyner og kaffe med fløde ~

Min weekend byder på søde aftaler - og så har jeg et par hylder der skal hænges op. Jeg har også en opvasker der driller mig - som enten skal fixes eller skiftes ud - livet som husejer på godt og ondt! :)

Dejlig weekend derude, 













Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...