fredag den 26. maj 2017

NYE MØNSTRE OG GLASURER!

~ Små kinesiske te-skåle ~

Hej derude - Jeg håber, I spiser vandmelon og is i varmen og er klar til en solskins-weekend! 

Jeg er tilbage og kan vinge endnu et Kina-eventyr af i min 2017 kalender - jeg er landet efter en travl tur med mange streger af lækkert efterår og vintertøj til 2018/19. Jeg er høj på nye ideer, print og farver! - Jeg ville sådan ønske, jeg kunne fortælle og vise jer det hele. Nu skal jeg finpudse kollektionen over de næste 3 måneder indtil de mange ting kommer hjem.   

Jeg nåede ikke at have mit kamera fremme på denne tur - i stedet har jeg taget lidt billeder af et par enkelte souvenirs, der kom med hjem. Nye små te-skåle til samlingen. 


En uge flyver hurtigt af sted i de vilde Kinarammer - jeg har vist skrevet lidt om det før - hvor spændende og lærerigt det er at rejse alene, men jeg også bliver ramt af hjemve og savn. - På denne tur måtte jeg forsøge, at kramme den følelse, fordi vejret var gråt og med regn og torden hele ugen. 

En af de sidste aftener kom jeg efter en lang dag tilbage til mit hotelværelse, låste døren op og gik ind, men henover væggen løb en stor gecko - og lyset faldt ind på den, så den med sin skygge i størrelsen lignede sådan ca en stor fed rotte! - Og der må jeg sige jeg liiiige mistede mig selv et øjeblik... Jeg er normalt sådan rimelig cool omkring kryb og den slags, men forskrækkelsen fik mig i hvin og skrig og en håndfuld panikagtige gloser. En nabo stak hovedet ud på gangen, men lukkede hurtigt døren igen da han ikke forstod et kuk af 1 stk crazy blondine derude. Jeg fik fat i en hotelvagt, der gennemsøgte mit værelse for  "kæmpe-fed-rotte-gecko", men den havde selvfølgelig gemt sig sit hemmelige sted, hvor den havde boet de sidste 5 nætter af mit ophold. Den har måske kun været fremme, når jeg var ude, men jeg er sikker på, den hver nat har siddet på mit natbord og grinet lumsk, mens jeg sov! Jeg besluttede at flytte værelse, og lige der glædede jeg mig altså også lidt til "hjem"! :)

~ Skålene kan også bruges til små ting, snacks eller fyrfadslys ~


Nu er jeg hjemme - blev mødt af solskin og verdens største knus af Hectors søde spaghettiarme i børnehaven. Jeg ryster jetlag af mig med kaffe og småblunderi i solen. Weekendens planer står på strandture og daseri i allerlaveste gear. 


Dejlig weekend til jer,



   









Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram

2 kommentarer:

  1. Haha, åh, godt det var den form for sourvenir der røg med hjem i tasken, og ikke den anden slags :D Jeg havde også fået et giga chok. Edderkopper og stankelben kan bare komme an, men en gecko alligevel? Så tror jeg også jeg havde skiftet roomie. Skålene er tilgengæld mega fine, alt i bedårende porcelæn i ministørrelse, skal jeg også lige have op og vende i hænderne.

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også lidt komisk det hele - stakkels vagt, han forstod jo ikke engelsk - han rystede min jakke, og jeg kunne se på ham, han ikke var helt tryg ved, hvad det egentlig var for et dyr vi ledte efter. :D Dejlig uge til dig, søde anne, klem Mille

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...