torsdag den 13. april 2017

PÅSKEKLIP OG KAFFE REFILL!

~ Kaffe, croissanter og guld-spejlæg - The holiday is on! ~


Glædelig skærtorsdag og et hej fra et lavt gear, hvor dagen er tilbragt i dasetøj, med kaffe-refill og lidt simpelt klip til en pyntegren. 
Ugens første dage gik stærkt - jeg har været i Tyskland for at arbejde, og nu stornyder jeg at have et par fridage med lille H. Min begejstring for højtider og pynt deler han også ( bare ganget med 100! ) - og da de små klip blev hængt på en gren, var det nærmest svært for ham at være i sig selv -
" Jamen mor, er det så påske nu?? - Mor, er det ikke rigtigt, at det her er påske?? Mor, findes påskeharen egentlig, var?? Mor, jeg tror ikke den findes.. Mor, hvis du tror den findes, så gør jeg også...!?"   



Jeg har hyggelige påskeplaner i sigte, men en dag uden planer i dag var tiltrængt. Faktisk var det ren terapi at bruge formiddagen med papir og saks. Jeg får ro i hovedet og parkerer tankerne fra de foregående travle dage. Samtidig med podcasts i ørene - tænkte jeg på nogle af alle de ting, jeg er taknemmelig for i min hverdag. I ved - de små ting der bringer smil. 



Listen af hverdagsting der får mig til at smile er lang, men her er et lillebitte uddrag: 

- Forårssol der laver gyldne striber på stuegulvet.
- At jeg på snart 10 år stadig kan få sommerfugle i maven over mit arbejde - Dagene i Tyskland, London, Kina og hverdagen på kontoret holder mig passioneret og glad. 
- Aftensmad der rækker til to aftener. 
- Mit tulipantræ der lige nu blomstrer og danser i vinden.
- Hector - altid søde Hector!
- Ferie-kaffe og podcasts
- Løbeture med min skønne veninde.
- Yndlingsmad a la squash i ovnen med fyld og granatæble-topping.
- Påskeæg med lakridssmag 
- En snak med Hectors børnehavepædagog, der glad fortalte om at bade i april-kolde bølger.   
- Generelt børnehavepædagoger, der krammer og giver Hector og vennerne tryghed hver dag!
- Verdens bedste venner og veninder!
- Fine kjoler til hverdagsbrug - ( senest er den her tilføjet mit tøjstativ.) 
- Påskeæg med lakridssmag ( Ja I know - to gange på listen, men de er virkelig gode!)

- Hvad har I mon på listen? 


Go' påskeferie til jer! 
  














Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram

6 kommentarer:

  1. sikke et dejligt, skørt og humoristisk pynt du har fundet på! og lækkert med krea-tid med sin søn! Jeg synes at det er vigtigt ligesom dig at se de små ting, som kan give glæde. Lige fortiden er det mazerintærte her i huset. vi kalder det quick-fix når energien skal boostes lidt. Påske hilsner fra My

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg får en masse billeder i hovedet fra min barndom når jeg læser om Mazerintærte - godt nok længe siden jeg har spist sådan en - det er en fejl - glæder mig til kaffe og dele sådan en sag med dig! Og måske lidt krea dertil også! :) Klem til dig <3

      Slet
  2. Top-skønt! Elsker de spejlæg! ❤️

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for hilsen Maude - så fandt jeg ind til dig - jeg glæder mig til at læse med! :)

      Slet
  3. Kære Mille. Dejligt du blogger igen ❤

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak søde Lisbet - din hilsen gør mig glad, rigtig meget! <3 klem Mille

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...