fredag den 28. oktober 2016

LIDT GLIMT FRA KINAS LAND!

~ Håndlavede kinesiske nudler til frokost ~

Jeg er landet og tilbage i Dk - til solskin, rødbrune trækroner og blå himmel. Og til sødhed fra Hector, der stod klar med kys og kram. Det er dejligt at være hjemme! 
Jeg vågnede tidligt i morges - tænker weekenden kommer til at gå med liiige at vende døgnet rundt igen.  

Kina bød på 30 grader, trafik-jam og arbejde fra morgen til aften - men det var en god tur. Jeg gik i seng hver aften med øjne der snurrede rundt som en spiral fra indtryk af print, stofkvaliteter og farver. Jeg har tegnet mange streger og fyldt et helt lokale med ting, for at samle det hele som et puslespil. Det er en spændende proces der kræver koncentration - jeg kan mærke en helt særlig kreativ energi, når jeg er af sted. Nu skal jeg de næste par måneder arbejde sammen med Kina for at finpudse alle små hjørner, og jeg glæder mig til at se stregerne blive til fine stykker tøj der hænger på bøjler.



Jeg har efterhånden været i Kina 25-30 gange, og hver gang oplever jeg nye sider og nuancer af landet. Små og store ting! 
- Som I ved, rejser jeg altid alene af sted, og så mødes jeg med mine kinesiske kollegaer. Ind imellem kunne jeg godt ønske mig, at jeg rejste af sted med nogen herhjemmefra - at dele de mange oplevelser.

Selvom jeg føler mig ret rutineret i det at rejse ud i verden på egen hånd, kan jeg godt opleve lidt nervøsitet op til en tur. Tanker om hvordan det lige er jeg kommer fra a til b på egen hånd. - Når jeg først er af sted, kører det som regel uden problemer. Hvis jeg rejste sammen med andre, er jeg ret sikker på, jeg ikke ville skænke det en tanke. Faktisk synes jeg, der både er fordele og ulemper ved at rejse alene! - Men efter en uge alene i Kina er jeg i underskud af snak, kys og mit liv som mor - og så banker hjemve på.
~ Et taxa knips fra hverdagsliv i Kinas land ~

Nu er jeg hjemme - Kufferten skal pakkes ud, jeg har købt et par små fine og lidt skøre ting til mig selv, dem skal I se snart! :D
Jeg er alene hjemme med Hector i weekenden, og der er en del efterårshygge der skal indhentes - vi har købt et græskar der skal skæres, en pakke saftige mandariner der skal smovses, et par hyggelige aftaler - og vi skal ud i efterårssolen.

Home sweet home! - Dejlig weekend til jer, 


















Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram

2 kommentarer:

  1. Elsker som altid dine glimt derfra - fra 30 grader til den danske gråvejrskulde må have været en omvæltning - men løvfaldet er heldigvis umådeligt flot og med sol på i disse dage i Aalborg :)
    Håber I har det samme at byde på i din by, når jeg svinger forbi i weekenden, inden kursen sættes mod Disneymusicalen i Fredericia.

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din hilsen søde Anne - et sent svar fra mig fordi det virkelig var en omvæltning at komme hjem til hverdagen - der lige rev mig rundt - jeg har tilmed været fanget af et ondt influenzamonster - men nu ser alting heldigvis bedre ud. Jeg håber, I havde den bedste tur til Aarhus og musicalen også var et hit - I er så gode til at at lave ting og tage på eventyr!! Dejlig uge til dig, klem Mille

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...