~ Lyserøde souvenirs fra London ~
På min tur til London i ugens løb, fandt jeg et par souvenirs til mig selv - åbenbart i et farvetema. - Hindbær-chokoladeknapper, en rullekrave og en lille notesbog, dem kan man aldrig få for mange af vel!? ;)
~ Solbrillevejr og bluse med flæser fra NewLook ~
Det var lige et par plus grader varmere i London end herhjemme - Fin blå himmel og jeg var rundt i byen uden jakke. - Gademusikanter, pyntede vinduer, efterårsfarver og spændende mennesker - jeg er vild med storbylivet!
~ Aarstidernes opskrift af bolognese med sprød-stegt palmekål ~
Vi er stadig tilmeldt Aarstiderne, og jeg bliver inspireret af deres forskellige nemme retter. Min kæreste synes det er liiiige grønt nok det vi spiser - men jeg er vild med de sunde opskrifter. Palmekål har jeg ikke brugt før, det blev stegt og drysset med salt, haps det er godt!
~ En skøn mulepose fra Flying Tiger, der minder mig om at "trække stikket" i ny og næ ~
Flying Tiger har sendt mig en hilsen i form af en mulepose med små notesbøger. De har nemlig en række produkter i butikkerne, der er designet af den verdenskendte kunstner David Shrigley. Det er farverige og "skæve" produkter med kant! I kan måske også huske mit indlæg her - Jeg kigger ofte i Flying Tiger, jeg synes, de er ajourført med tidens tendenser!
~ Farven og smagen fra sprøde små granatæbleperler ~
Jeg elsker ikke ligefrem at pille dem, men når det først er gjort - åh hvor jeg elsker smagen af de små saftige og sprøde granatæbleperler. Mandariner og appelsiner ryger også på samme frugt fra efterår og vinter-favoritlisten. Jeg har både spist granatæble på min morgenmad og salat i weekenden!
Jeg håber, I har haft en skøn weekend!
Dine billeder er så fine. Muleposen er så fin, og du giver mig helt lyst til granatæble :-) Hav en dejlig mandag.
SvarSletDejlig dejlig mandag til dig søde Astrid. Jeg har haft sådan en lidt underlig dag - gråvejret har revet mig lidt rundt ( sammen med en mekanikerregning oh well...;/ ) Men nu vil dase i sofaen. Astrid en dag loggede jeg herind og det var vendt helt på hovedet - bla var min blog roll forsvundet - derfor er jeg ved at bygge den op igen - så der kan sendes link-love af sted. Men af en eller anden årsdag kan jeg ikke uploade din blog!!! Den ligger ovre i rullen, men når man trykker derpå ser det bare underligt ud. Jeg ved virkelig ikke hvorfor. Må dykke ned i det en af dagene!! grrr :) Go aften til dig <3
SletBank med en grydeske på granatæblet, halver og bank videre mens du har en halvdel i din hånd. Så er det easy peasy at ordne granetæbler.
SvarSletGod dag