fredag den 7. oktober 2016

ET HELLO-VINTAGE-TIP OG GO'-WEEKEND-HILSEN!


Åh her har været lidt stille! Jeg har haft en "rundtosset" uge med alt for lidt søvn og for få timer i døgnet - Jeg har bl.a andet været i London, hvor solen skinnede og der var gang i det pulserende byliv. - Mere om det i et andet indlæg - jeg ville lige tjekke ind med et weekend-tip om efterårstrøjer og andre lækre sager fra Hello Vintage.
- Der er nemlig marked på Godsbanen i Aarhus denne weekend - i morgen fra klokken 10.00 - 16.00 - Se mere lige her   

I dag har jeg arbejdet hjemmefra - min stue var fyldt med tegninger og stof, men det var skønt. Først da jeg skulle hente Hector fra børnehave, hoppede jeg ud af mit "hjemme-kluns". Jeg slæbte af sted med hans cykel og hjelm, vi er nemlig ved at øve det med at cykle - og ved I hvad, da jeg traskede af sted, var der to biler der dyttede af mig. TO! - Jeg blev sådan lidt paf og glad, og jeg havde da også taget en nederdel på med masser af swing. Men da jeg så kommer op til børnehaven, er der en sød mor der holder døren for mig, og i det jeg går ind, siger hun "hov, du skal lige trække lidt ned i din nederdel".... Det viser sig, at når man går med en taske bag på ryggen, ( og med en cykel og hjelm i favnen) så flytter sådan en swing-nederdel sig op... Ubehageligt langt op! Det jeg troede var en widwiew-pift-alarm var i stedet en DAME-GØR-NOGET-VI-KAN-ALLE-SE-DINE-BOMULDSUNDERBUKSER-Alarm....! - Så er weekenden da skudt i gang! 

Jeg håber, I har haft en dejlig uge søde mennesker - og at der er lidt søde sager i jeres fredagsskål!









Masser af bøjler hos Hello Vintage




Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram

2 kommentarer:

  1. Haha, jeg lavede samme nummer i Hamburg, hvor Kit liiige rettet skirtet ud af strømpebukserne og sagde: "Er der nogle, der har betalt dig for det der look?" B-)
    You are not alone.

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er så SØD Anne - Jeg sprutgriner - tror vi alle har været der - det er bare så pinligt!!! :D Kram til dig, klem Mille

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...