Hver gang jeg rejser til Kina for at arbejde, er det min plan at købe en masse fine tekstiler med hjem til mine egne sy-projekter. Markederne bugner nemlig med lækre print, farver og spændende kvaliteter. Oftest går det sådan, at jeg har så travlt med mit arbejde, at jeg aldrig når at få købt noget med hjem til at sy alligevel.
Sidste gang var dog en undtagelse - jeg faldt over det sorte stof med skriggule citroner, der ved første øjekast mindede mig om en plastikdug, vi engang havde på havebordet. Men citronerne blev ved med at "blinke" til mig, og jeg endte med at købe et par meter med hjem. De blev for nyligt forvandlet til en A-formet nederdel med masser a fylde.
Mønsteret til nederdelen er fra How To Do Fashion - Det er dygtige Nanna, der i samarbejde med Pia Storm, har udviklet de fineste designs og mønstre. I starten af sommeren sendte Nanna mig en sød hilsen med et par af deres mønstre - endelig har jeg haft tid til at fordybe mig med dem. Nederdelen er enkel og nem at gå til - Det er sådan en nederdel der skifter udtryk alt efter hvilket slags stof man bruger. Jeg har til min citron-nederdel tilføjet lommer i sidesømmen for at gøre den lidt casual-agtig. Når det bliver for koldt til sandaler, vil jeg bruge den sammen med et par flade sneakers og en sweatshirt eller trøje til.
I kan finde mønsteret lige her.
Jeg er på vej ud i dagen - på arbejdet har jeg travlt ved tegnebrættet - senere har jeg en gåtur i byen og aftensmads-date med min veninde - Dejlig dag til jer!
Skønt indlæg! Måske jeg skulle finde symaskinen frem fra gemmerne ;-) Kram
SvarSletTak søde Pia - Ja du skal - jeg har tænkt mig, at pakke efteråret med mange flere sy- og kreatimer, det er så hyggeligt.:) Dejlig weekend til dig, når I kommer dertil <3 Klem
Slet