Godmorgen ♥
Jeg har været tidligt oppe, kysset på gensyn og sidder nu og venter på mit fly - Godt på vej til Kina!
- Jeg har nok efterhånden været af sted 30 gange og kender til den lange tur derud, kulturen, maden og den "lille by" jeg oftest tager til, men denne gang føles turen lidt anderledes.Det lyder måske lidt skørt, men fordi vi lige har været igennem en hård tid med døden tæt på, har det sat mange tanker i gang hos mig. Både en masse positive tanker, hvor der er bundet ekstra lykkeknuder på vores lille familiebånd. Men jeg har også pludselig fået dumme bekymrings-agtige tanker om det at rejse alene ud i verden, om ensomhed og " tænk nu, hvis der sker mig noget".. Det er virkelig fjollet, men de er der altså!
Forleden talte jeg med min veninde, der gav mig den sødeste livsanskuelse, som alle vist kan overføre til sig selv. Måske det er et kendt billede blandt psykologer og terapeuter, men det er nyt for mig og måske også for jer - jeg synes det giver mening!
- Man skal forestille sig, at være buschauffør i sin egen lille rumlende bus. Sæderne i bussen er næsten fyldt, med passagerer af alle vores mange sider af os selv. I mit tilfælde "den kreative Mille", "den glade", "den triste", "den rejselystne", "det sure monster", "den fjollede", "den passionerede", "den bekymrede", "den spontane" osv..
I vores hverdag bestemmer vi selv, hvem der får lov at sidde på forreste række i bussen, og hvis "dreamteamet" af alle de bedste sider af os selv, sidder helt nede bagerst, må vi ind imellem trække håndbremsen. Man må tage dem der ikke "opfører sig ordentligt" i hånden og følge dem ned bagved, så der kan blive plads til en anden!
Lige nu forsøger jeg at holde "bekymrings-Mille" på lang afstand af de forreste sæder, NU skal der være plads til kreativ udfoldelse, Kina-oplevelser, fine tegninger, farver, design og bare Kina! :)
- Har I mon også "passagerer", der skal rykke sig bagud og andre der gerne må få mere plads?
Hvis der ikke er knas med nettet i Kina, blogges vi ved - Dejlig uge til jer,
Klem Mille
Sikke et fint billede. En meget konkret og alligevel finurlig anskuelse <3
SvarSletJa ik marina - jeg synes også den er fin og giver ret go' mening!;) go weekend til dig, mon du også er på NS sammen med resten af Århus!? #lidtjaloux knus fra Kinas land
SletKære Bekymrings-Mille, RYK SÅ NED BAG I DEN BUS. Vi mennesker bekymres fordi vi elsker og frygter at miste. Og det kan desværre få os til at glemme, hvor sjældent en bekymring rent faktisk bliver til virkelighed! Jeg tror at du på din tur finder inspiration til non-copy-cat version af en fed kollektion. Du kommer til at imponere så meget ude i branchen at du får tilbudt et job. KLØ PÅ! OG KOM HJEM IGEN <3
SvarSletJeg ser det hos vores patienter. Man får en alvorlig sygdom, og man kan vælge at gøre to ting. Kæmpe eller falde ned i et hul. Hvis man vælger kampen og det gode liv, bliver man et lykkeligere menneske, for man lader sig ikke kue af "nyheden" da den ikke bliver alt opædende og overtager. Man skal igennem det svære på godt og ondt. Man bestemmer selv hvordan. Dit billede med bussen er så fint, fordi det beskriver at man faktisk selv kan vælge hvordan kampen skal kæmpes. Tak for det! Kram fra MY
Tak for sød hilsen <3 jeg er allerede godt i gang i Kina og her er SÅ varmt! :) I går tegnede jeg blandt andet pelsjakker - helt skør følelse når her er 40 grader :D
SletDejlig weekend til jer <3
Håber du får en fantastisk kreatur i Kinaland.
SvarSletGlæder mig vildt til at høre om nye oplevelser derfra.
kæmpeknus Søs
Tak søs - Kina er ligeså vildt og skørt som det plejer - jeg er i fuld gang - kram og go weekend til jer <3
SletDet er et fint billede af bussen, men det kan være svært at praktisere:) Den passager der helst skulle rykke allerbagerst ned i min bus er den sygdomsangste Cecilie. Kombinationen af at vi mistede et familiemedlem til kræft omkring samtidig med at jeg begyndte at læse til sygeplejerske udløste en ny bange udgave af mig selv som jeg godt kunne undvære. Men det er nok en del af det at være menneske. Håber du har dig en dejlig kinatur med bekymringsMille bagerst i bussen:)
SvarSletJa du har ret Cecilie - virkelig svært at praktisere, men nogen gange bliver jeg nødt til, at forsøge at kaste tankerne ud til højre, for jeg kan nemt skabe mit eget skøre tankemylder! At sige farvel til min svigerfar har også givet mig følelsen af - åh nej, hvem bliver den næste, og ja, tænk nu hvis det er mig og Hector skal vokse op uden sin mor.. Jeg ved ikke om det er naturlige tanker efter et tab, men voksenliv når det gør ondt sætter altså sine spor.
SletKina var heldigvis rigtig dejligt da jeg først kom af sted - Lidt ensomt dog, men jeg har vænnet mig til det. Jeg håber, I har en dejlig uge fine du, og at I har en dejlig lang sommerferie i sigte snart - mon i rejser ned til den skønne bjerghytte? klem Mille