Jeg er skruet tilbage til 80'erne, nok egentlig mest 90'erne, hvor jeg drønede rundt på side-by-side rulleskøjter og lavede tricks og var frygtløs. Jeg har ikke stået i 10-15 år men har savnet det, og for nyligt købte jeg et par classic-turbo33-badboys. I dag blev de luftet - sammen med søde Julia, nappede jeg 12 kilometer på Brabrandstien. Jeg er blevet ti år ældre ( og ti kilo tungere arhemm.. :) ), men har stadig rytmen og teknikken på plads, nu skal konditionen og farten blot sættes op i tempo!
Weekenden har været præget af et stille mood - Som I ved har vi sagt farvel til min svigerfar - Han blev bisat i fredags. En trist men fin dag med familie og venner omkring os <3 - En køretur i smuk natur, sved på panden og masser af snak i dag, gjorde mig godt!
- Der har været lidt stille herinde, men jeg kan se, at I er mange der kigger herind, og det gør mig simpelthen så glad, mere end I ved - tusind tak fordi I besøger mit lille univers!
Lige et par glimt fra vores tur - Se lige mintfarven på Julias rulleskøjter, de er simpelthen så flotte!
Cola i pausen, vi mangler kun en walkman og lyserødt tyggegummi! ;)
- Ha' en fin uge!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar