Ugen er fløjet af sted, og i morgen venter en hyggelig dag med en smuk konfirmandinde. Jeg ved endnu ikke helt ,hvad jeg skal have på, men jeg satser på at splitte mit klædeskab ad senere! ;) - Jeg har fundet lidt new-in favoritter frem, som I lige skal se!
De sidste par år har jeg til fødselsdag og jul ønsket mig en lille guld-amulet. Gerne vintage eller fra ny, men med små udskæringer - velvidende det ikke er nemt at finde. En dag var jeg forbi Gina Tricot, og der hang det her lille vedhæng sørme. Nej, det er ikke guld og det vejer vist ikke mere end en ostepops, men jeg har sat det i en guldkæde, og indtil jeg finder det helt rigtige guldvedhæng bruger jeg dette. Det er faktisk rigtig fint og det var på udsalg, så det kostede nærmest ingenting, bare et lille tip ;)
En lille koralfarvet krukke med vaseline. Jeg fandt den i et supermarked i Barcelona, og det var gensynets glæde. Den købte jeg nemlig også, da jeg var der for mange år siden. Koralfarverne og guldteksten slår altså den lille gule vaselinedåse herhjemme. Den kostede ca. 14 kroner og bor nu fast i min taske til mine læber.
Billi Bi peptoe ruskindssko - Jeg har ønsket mig dem siden de kom frem, de er perfekt både til jeans eller kjole! Jeg er inviteret til en del fester det næste stykke tid, og generelt glæder jeg mig til at stikke fusserne i dem til hverdag også. Se flere billeder af støvlerne lige her.
Mønstermix og et lille nyt armbånd på min arm. Et spontant besøg hos de sødeste tattoo-gutter i Barcelona - resulterede i et lille fint priksystem på min venstre arm. Det er tynde fine streger - det ligner næsten, at det har siddet på min arm altid. Jeg er blevet så glad for det!
Go' weekend til jer <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar