fredag den 25. marts 2016

EN LILLE NY BABY!


Jeg har fået mig sådan en baby - lillebitte og ca 400 gram - Et Olympus Pen PL7 kamera! :)
- Jeg har i lang tid ønsket mig et mindre kamera. Jeg er ubeskrivelig glad for mit Canon spejlrefleks, men det er stort og tungt og besværligt at have med mig. Jeg havde hørt en masse godt om Pen-kameraet, og efter at have snakket med både Emma og Mia, der er glade for deres, tog jeg endelig beslutningen og købte det. 

Jeg har brugt det de sidste par uger - og jeg har armene over hovedet. Jeg går måske en lille smule på kompromis med billedkvaliteten i forhold til mit spejlrefleks, men taget i betragtning hvor lille det er, og hvor nemt det er at tage med mig, er jeg solgt! Faktisk kan det uden problemer være i den her lille taske

Jeg synes i øvrigt, det er et smukt kamera - sådan lidt vintageagtigt! ;) 
Det har touch-screen, en skærm der kan vippes og indbygget Wifi, så man nemt kan overføre sine billeder. Som enhver "nybagt mor" :D Har jeg brugt meeeget tid med det lille kamera - Jeg elsker at fotografere, og det er fantastisk at have lidt nyt gear i hænderne.  


Det næste bliver, at "fotonørden Mille" ønsker sig objektiver! - Jeg drømmer faktisk allerede om et objektiv der kan sløre baggrunden mere og stille ekstra skarpt, som jeg også har til mit spejlreflekskamera.

KLIK KLIK ;) 

- Jeg nyder ferien, og er gået i gang med et lille bygge-projekt. Det er lang tid siden jeg har haft tid til det - men jeg synes, jeg har fundet en genial ide, der skal bare lige hamres, saves og males lidt. - Hvis det lykkes for mig, afslører jeg projektet snart - indtil da kan man finde mig i kælderen! ;) Go' dag til jer!




Follow from Facebook / Bloglovin' / Instagram


13 kommentarer:

  1. Tillykke med den lille ny :D Jeg går selv og tumler lidt med at investere i et kompakt kamera, da spejlreflekset ofte er for stort at have med, men det tager bare super gode billeder og jeg er ikke meget for at gå på kompromis med kvaliteten :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hihi Tak Kristina :D Da jeg modtog kameraet blev jeg først lidt skuffet - fordi NEJ det er ikke ligeså skarpt som mit spejlrefleks! Men det er kommer alligevel tæt på! - Jeg tror det vil blive endnu bedre hvis jeg investerer i objektiver... Jeg har virkelig ikke brugt det store kamera meget siden jeg fik det- og nu er jeg bare blevet helt vildt glad for det. Et stort plus er også at det er nemt at bruge. Hvis andre tager billeder med mit spejlrefleks - bliver de ofte sløret - det kræver lidt træning :) Det lille her kan alle bruge.

      Slet
  2. Jubii, nye nørdegaver er SÅ skønt :D God fotolyst; I påsken er der sikkert nok af motiver.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - det er så fedt med lidt legetøj - har dog ikke taget så mange billeder i påsken, jeg har været optaget af et lille byggeprojekt :D Håber du har fridage søde Anne og påskeharen har været sød ved dig :)

      Slet
  3. Jeg glæder mig til at se, hvilke billeder den lille fætter kan levere! Olympus pen har endnu ikke været i mine tanker. Jeg går i samme overvejelser, er træt af et stort og tungt kamera i tasken.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis Ida - jeg har seriøst haft helt ondt i skulderen af at bære min taske. Jeg var rundt i det meste af Århus for at prøve kameraet, men ingen forhandler det, så det var et sats - jeg har ikke fortrudt. Som sagt ønsker jeg mig dog objektiver for endnu skarpere billeder med sløret baggrund. Jeg har nærmest ikke brugt mit canon siden jeg fik det her!

      Slet
  4. Ej - stor misundelse. Den kunne jeg også godt tænke mig. Mega meget!!! Tillykke :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja nu skulle det være - og det er så lækkert. Har det med mig overalt! Dejlig dag til jer Christina

      Slet
  5. Tillykke med den lille ny. Hvordan er hastigheden på det? Jeg har selv et canon (kompakt) det tager dejlige billeder, men er dræbende langsomt at skyde med. Suk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ida - hastigheden er fin - jeg har i hvert fald ikke tænkt over, at det er langsomt. Faktisk kan man tage et billede via touch screen - trykke på skærmen og så fokuserer den der hvor man trykker - den reagerer med det samme. Øv du ikke er tilfreds med dit Canon - tag det ned i butikken - måske er det en fejl der kan laves?? Jeg har fået lavet mit canon spejlrefleks - da jeg fik det tilbage var det tiptop!

      Slet
  6. Ej! Stort tillykke med det nye kamera!! :-D Som du ved købte jeg også et Olympus i efteråret og jeg er stadig vildt glad for mit. Glæder mig meget til at have det med i tasken til sommer :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. JA Pia - siden jeg så dit har jeg drømt og drømt og nu skulle det være :) Har du mon købt objektiver til dit??

      Slet
    2. Nej ikke endnu. Men jeg drømmer om et vidvinkel objektiv, så jeg kan tage gode billeder indenfor. Det skulle opfange rigtigt meget lys :-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...