Sider

mandag den 29. februar 2016

CONFETTI MAJS, CHILLI OG EN HELDRAGT I LEO!

Så er ugen skudt i gang efter en fin weekend. Vi tog til frø-bytte-markedet, spiste burgers og "osede" lidt rundt i byen. - Jeg kan ligeså godt sige det, sådan en dag ELSKER jeg Århus - Byen summede af liv! Dokk1 er blevet et fedt samlingssted for alle aldre. Vi fandt frø-markedet derinde, og fik lang tid til at gå med at kigge på og snakke om de mange frø i foldede slikposer. 

Tomatchokolade, confetti-majs, chili og gule kongelys - så mange navne der næsten prikker på tungen. Som jeg har fortalt jer før, er jeg ikke ligefrem et "havemenneske", men til frømarkedet spirede ideen om en have fyldt med det hele alligevel i mig. Jeg fik forskellige frø med hjem, og når jeg kommer hjem fra Kina, skal der plantes amok! ;)

Solbrillerne er fundet frem, og jeg har danset tango med solen rundt i Århus. Min leodragt er et vintagefund fra sidste år - Den og meget mere er rykket et par pladser frem i skabet, nu hvor foråret er på vej!

Og så er de her retro colaglas er flyttet ind! - Jeg har noget med farvet glas. De er tit at finde på loppemarkeder og i genbrugsbutikker, og jeg har kigget på dem så mange gange - Jeg drikker godt nok sjældent cola - men det meste ser altså læskende lækkert ud i fx. det laksefarvede glas der! ;)

Min date med Mejse sluttede med kaffe og lakridssmåkager fra Emmerys - Vi fandt en baggård med sålstråler og dykkede ned i drengemors-snak, fotografi, sommerferie, projekter og meget mere - det var en skøn dag! 


Nu skal der vaskes tøj og snart pakkes til min Kina-tur - Søde jer, ha' en rar uge! <3




Follow from Facebook / Bloglovin' / Instagram

2 kommentarer:

  1. spændende Mille, med din nyeste hobby! Vi har også haft gang i have-planlægningen. Vi går all-in på en spiselig have, hængekøjer, bålplads og naturhegn. Jeg glæder mig helt vildt meget til at det bliver forår :) Rigtig god tu til Kina! HÅber at vi kan tage på tur sammen snart! Kys

    SvarSlet
  2. Så er det bare med at komme i haven!
    Og så er jeg faktisk lidt vil med den lange cardigang du har på. Det er nok farven!

    SvarSlet