Det er gråvejrssøndag med fjernsyn og sofatid. Jeg har tømt kameraet for billeder, der blev taget i januar. Det blev ikke til mange, men her er et sæt ny-syede fløjlspuder i en støvet lækker farve.
Jeg har hørt meget godt om FFoods lækre weekendbrunch - og derfor gik jeg en dag, arm-i-arm med min veninde, ned for at prøve den. Og det ER virkelig godt, billigt, sundt og farverigt! - Det eneste der mangler til den smukke tallerken er dog en lille varm kop kaffe! - Den tog vi på en café efter en gåtur.
Hverdagen har krævet koncentreret nærvær - og det er nydt med et styk betænksom og dejlig dreng, der for tiden taler lidt om snart at flytte hjemmefra:
- " Mor, så skal du komme og besøge mig, og så støvsuger jeg, og du må også få en pose boller med hjem"..! :D
Til sidst bliver hans egne tanker dog næsten for skræmmende, og vi bliver enige om, at han selvfølgelig må bo her for evigt!
Jeg har været forbi årets første loppemarked! Jeg mangler ikke ligefrem "dims" på mine hylder - så jeg er meget selektiv når jeg kigger ved de mange boder. Jeg fandt en rigtig fin sølvring og en silkeskjorte!
Efter en lang arbejdsdag kom jeg hjem til sådan et sæt - forkælelse i form af en portion vintermad sammen med de bedste.
I morgen flyver jeg en lille tur til London for at arbejde. Men indtil da lader jeg batterierne op med kaf' og en obligatorisk fastelavnsbolle! ;)
Jeg håber, I går en rar uge i møde! <3
Uh, du har helt ret; brunch uden kaffe er altså blasfami - men flot ser det altså ud :D Og AroS buen med! Mig og min kæreste tager snart på sviptur i byen, så må jeg se om jeg endnu engang tør tage ruten trods højdeskræk :D
SvarSlet- Anne.
www.venterpaavin.blogspot.com
Søde Anne - gi' et hint hvis du en dag er i smilets by og har lyst til en kaffe - vil med glæde gå arm i arm og vise dig de bedste sider af min by :)
Slet