torsdag den 31. december 2015

ANOTHER YEAR WENT BY - 2015!

Der er små boblende sommerfugle i min mave, fordi vi i aften skal være sammen med nogle af de bedste, og vi skal feste, skåle og kysse os ind i det nye år. Jeg har fundet glimmer frem til negle og øjne - Jeg glæder mig til at stå under fyrværkerihimlen med champagne og søde mennesker i hånden. - Mens vi  venter, har jeg, ligesom sidste år, lavet et lille resume af 2015 <3

Januar 
Året startede ud med arbejde i Kinas land, krydret mad, bunkevis af nye streger og aleneoplevelser på den anden side af jorden. Da jeg kom tilbage stod den på tur til Kbh og gåtur i et lag knitrende januar-sne. 

Februar
Et fint februarminde må være turen til London med mit arbejde, den var både inspirerende og farverig. Et andet er min fødselsdag, hvor jeg blev fejret af de sødeste og fik en stak über-lækre gaver.  

Marts
Marts bød på forskellige events og udeaftener med musik og drinks - Men Hectors sørøverfest er årets sjoveste minde - Han snakker stadig om den store dag, hvordan alle han kender bankede på døren med klap for øjne og ar på kinderne. Splitte mine bramsejl, han fyldte 3 år, det var kæmpestort - faktisk både for ham og for mig. 

April
April stod på bærmadder og en hyggelig cirkustur . Jeg syede også en blomstret kimono og vi bagte syndige, men virkelig gode Churros.

Maj
I maj bankede mit fasterhjerte, da vi var til dåb ved min lille søde niece. Det var også en måned med endnu flere rejser, først en tur til Kina og derefter en virkelig skøn venindetur til Berlin, hvor vi boede i et lille atelier. Mange flere af den slags ture, tak :)

Juni
Sommeren startede med tid i min venindes kolonihavehus - Det skulle sælges, men inden blev det til mange fine besøg derude - Vi havde også telthygge i haven og udeaftener på terrassen - Det var weekender med feriefornemmelse i maven. 

Juli
I sommerferien gjorde vi årets mest spontane (og bedste) beslutning og købte en sød retro campingvogn, som hurtigt blev forvandlet og klar til landevejen. Vi tog den med til Plön, hvor vi havde den bedste sommerferie. Jeg glæder mig allerede til flere ture med vognen! 

August 
I august plukkede vi store brombær i haven og jeg bagte lækre sensommerkager. Der flyttede også brombasser og planter ind på væggen, jeg fandt nemlig et virkelig fint vægtæppe fra Finland.

September
I sensommeren var vi på besøg i vores venners nye hus i ægte landidyl. Derude er himlen lyserød og stille, der er virkelig rart. 
Jeg bagte også store sprøde kys og fortalte både om Hectors og mit eget første kys. :)  

Oktober
I oktober viste jeg "5 måder at få efteråret ind i dit hjem" . Jeg tog også på eventyr med min veninde, og jeg hoppede i læderbukser og fortalte jer lidt om dengang jeg sang rockmama-sange! :) 

November
Grå novemberdage blev pakket ind i vintage-glimmer og pandekager med sukker på. Jeg syede en guldfarvet Krystle Carrington Kimono  og der blevet taget hul på første advent og tidlige julerier. 

December 
Året sluttede som det startede, med en farverig og travl, men spændende tur til Kina. Jeg kom hjem til jul for fuld skrue, med julefest i børnehaven og en lille dreng der var så spændt på juleaften. 

Og her er vi nu. - Hvis I er med så langt, vil jeg sige jer tusind tak for, at kigge herind i mit lille univers. Jeg siger det slet ikke nok, men jeres besøg og hilsener her betyder mere end I ved - Det giver lyst til mange flere billeder og skriblerier i det nye år <3

Søde jer, Tak for i år - Må I få den bedste aften, passe på hinanden og komme godt ind i det nye - Tænk hvilke nye eventyr 2016 vil bringe, jeg glæder mig!


* GODT NYTÅR *




Follow from Facebook / Bloglovin' / Instagram 

12 kommentarer:

  1. Skønt tilbageblik! :) Godt nytår til dig og dine.
    VH Kristina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Kristina - jeg har været fraværende i noget tid, men nu er jeg tilbage. glæder mig til at "følges med dig" igen i år :) Kh Mille

      Slet
  2. En forrygende og flot kavalkade af billeder og indtryk fra 2015. Godt nytår 2016!

    SvarSlet
  3. Dejlige tilbageblik !
    Og et rigtig godt nytår til du og dine kære ønskes herfra :-)

    SvarSlet
  4. sikke et dejligt år I har haft! Føler mig lykkelig over at jeg er en del af det, og må flere gode stunder komme os bi. Elsker jer i mit liv. Nytårs kram fra Hønsehuset

    SvarSlet
    Svar
    1. Du vil altid være en stor del af mit og vores liv <3

      Slet
  5. Dejlige, dejlige fotos som altid Mille - du er stemnings-fanger No. 1 med et kamera. Tak for (endnu-endnu-endnu) et hyggeligt blogår på sidelinjen, vi har jo efterhånden fulgtes alle tre i en god håndfuld år :D Altid en fornøjelse.

    - Anne www.venterpaavin.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er så sød Anne - tusind tak for dine altid dejlige hilsener - jeg vil forsøge at skrive en hilsen ligeså tit som jeg tænker det! Jeg har været fraværende i noget tid, men tror jeg er tilbage nu :) Glæder mig til at blive opdateret inde hos jer! Klem Mille

      Slet
  6. Hej Mille. Håber du har det godt <3
    Kærlig hilsen fra Lisbet

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth - tak for din søde hilsen - den betyder mere end du ved <3 Jeg puster liv i bloggen igen - har haft brug for en tid med fuld fokus og nærvær i " den virkelige" verden! Håber alt er vel hos jer, kh Mille

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...