Her først en opskrift fra weekenden. Grødchips med paprika og hjemmelavet urtedip - Jeg er vild med sunde alternativer, hvor jeg ikke skal gå på kompromis med mit snack-hygge-gen, men med god samvittighed kan spise knasende og sprøde chips.
De er nemme og hurtige at lave - opskriften er inspireret herfra, men jeg har for ekstra sprødhed tilføjet et par dråber olie - de smager knasende godt:
Opskrift:
2,5 dl havregryn, finvalsede
5 dl vand
1/2 tsk. groft salt
Dråber af olivenolie
krydderier
Dip: skyr, salt&pepper, citron, lidt honning og friske urter - evt purløg og dild, smag til.
(Det kunne også være humus, guacamole eller salsadip. )
Det er nemt:
Kog grøden med havregryn, vand og salt. Lad den hvile lidt og smør et tyndt lag på en bageplade med bagepapir.
Dryp enkelte dråber olie på grøden. Drys med saltflager og krydderier ( Jeg dryssede paprika på).
Sæt pladen i ovnen 175 grader ( varmluft) i 60 minutter på midterste rille.
Træk bagepapiret på en rist og lad grødpladen køle. Knæk derefter grødpladen i små stykker til chips og server sammen med dip.
Knas-knas! De smager godt - Hector synes også de er et hit ;)
Go' aften til jer - håber ugen er go' ved jer, og I er tilbage i en rar hverdag <3
mums! de var altså vildt lækre! Havde besøg af en toårig som elskede disse chips.
SvarSlet