mandag den 17. august 2015

3 TING DER GØR MIG GLAD!

Min morgen startede med en lille dreng, der efter en lang sommerferie, stadig har meget svært ved at blive afleveret i børnehaven. Jeg kan næsten selv få en klump i halsen af at se, hvordan han kæmper for at lade være med at græde når vi skal sige farvel. Med en valnød på hagen og våde øjne, får han fremstammet - " Okay.... så ses vi senere mor, jeg kommer altså til at savne dig...!"
- I morges gik det helt galt, allerede hjemmefra var hans lillebitte hoved programmeret til en hård afsked, og han nærmest skreg efter mig, da jeg vendte mig og gik. Pyh.. Så tager jeg lige en dyb indånding og trøster mig med, at han er i de bedste hænder og snart sidder og leger.  

Mandagen kræver lidt hverdagsmagi - her er 3 ting der gør mig glad!  

At finde blå loppe-glas til 10 kroner stykket. - Fylde dem med skyr, bær og nøddeknas og sammen med min søster, have refill på kaffe til langt op ad formiddagen.


At byde det fineste lille væsen velkommen i familien - Vi har været på besøg til babysnuseri og glædestårer, og knus-elsker allerede Hectors lille, bløde kusine <3 


At have tid og lyst til nye projekter - Jeg strikker med papir-garn, mest som et forsøg fordi jeg fandt det i en masse flotte farver. Det skal gerne munde ud i en kurve-agtig taske - jeg prøver mig lidt frem. :)

Hvad har I på listen?  <3





4 kommentarer:

  1. Åh, lille Hector...

    På min liste:
    - At tøffe rundt i haven og spise - blåbær, skovjordbær, blommer og næsten modne tomater.
    - At alt i haven er frodigt og vildt i August
    - At morgenputte på sofaen med næstensovende skolepiger :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også dejlige punkter på listen - vi guffer løs af brombær for tiden. De er go'e. Jeg ville ønske vi havde et stort blommetræ i haven - hvor skinnet knaser og de ellers er søde og bløde uimmm. Dejligt med en hilsen fra dig <3

      Slet
  2. Stakkels lille Hector, og stakkels hans mor. Håber det er blevet bedre i ugens løb. Det er så hårdt at tage på arbejde efter sådan en afsked.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak søde Cecilie <3 - du har måske også prøvet det.. Det er virkelig ikke sjovt. Ind imellem presser tårene sig næsten på hos mig og jeg skynder mig at gå, så han ikke ser det. Men i dag gik nemt - Hector var glad, jeg krydser fingre for det fortsætter. - Rigtig go' uge til dig, klem

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...