lørdag den 13. september 2014

HOME SWEET HOME!

Kære Blog - så er jeg tilbage - Er I mon derude? 
Jeg havde lovet, der ville være lidt indlæg at bladre i herinde, men da jeg kom til Kina, var både min mail og Helt&aldeles- universet under censur. - Jeg må åbenbart skrive en masse herinde, der ikke bør frem i dagens lys i Kina, eller noget! :-/ 

Efter en hektisk hjemrejse, hvor jeg i London pludselig i tæt morgentrafik skulle skifte lufthavn, løb til gaten med et blinkende "LAST CALL" og også måtte bede min chef droppe sin frokost og køre til lufthavnen, fordi det var lykkedes mig at miste min bilnøgle undervejs - kom jeg endelig hjem, DØDTRÆT! 
- Mange af jer ved det, men til nye læsere må jeg hellere lige fortælle, at jeg arbejder som designer i en tekstilvirksomhed, der producerer tøj til mange danske og udenlandske mærker. Mit job er at være ajour med modens tendenser, tegne nye kollektioner og også finde spændende kvaliteter, print og accessories til vores kunder.
- Jeg rejser til Kina ca. hvert 3. måned, og jeg rejser altid alene. Når jeg tager af sted, bobler maven med sommerfugle og spænding, fordi jeg ser frem til at opleve og til at tegne og skabe nye ting. Om end min hverdag på kontoret er skøn, og to dage sjældent er ens - får kreativitet og skabetrang et energiboost, når jeg er af sted.
Jeg ville dog lyve, hvis jeg sagde, jeg ikke får en klump i halsen, når jeg skal sige farvel til lille Hector.. Det bliver sværere, jo ældre han bliver, især fordi jeg kan mærke, han bliver ked af det, når jeg skal af sted. Men når flyet først letter, er jeg overasket over, hvor hurtigt tiden går - faktisk giver mine ture altid energi til mor-kontoen. 
- At rejse alene er både spændende og oplevelsesrigt, men det kan også være ensomt. - Det er på en måde sjovere at opleve sammen med andre. - Heldigvis mødes jeg altid med mine kinesiske kollegaer, og vi har altid travlt. Jeg har rejst turene til Kina gennem de sidste 7-8 år, og jeg har lært rigtig meget af det, både arbejdsmæssigt og personligt. Man kommer ud af sin comfortzone, må løse problemer på egen hånd, og jeg møder altid nye mennesker på min vej. 
- Jeg har mange gode oplevelser og minder i rejsekufferten. Men jeg har også oplevet og set ting derude, der printer sig fast i mit hoved og gør mig ekstra taknemmelig for den hverdag, jeg har herhjemme.

Nu er jeg hjemme, kufferten endnu ikke helt pakket ud, jeg bruger lige weekenden på stille og roligt at komme ud af jetlag og krammer og kysser min lille dreng.

Jeg er spændt på at høre, om I har prøvet at rejse ud i verden på egen hånd, eller om det er noget, I kunne tænke jer? Om I har rejseoplevelser, I gerne ville have delt med andre eller blot en rejseoplevelse, der har gjort stort indtryk på jer? Hvis I har lyst til at dele, vil jeg glæde mig til at læse med ;)

Go' lørdag til jer <3



I am back from China, a busy but great trip. - I am working as a designer and go to China very often to settle new collections of women's wear. I have been working in China for almost 8 years now, and I enjoy the work very much. I always travel alone - but meet with my Chinese colleagues - Have you ever tried travelling alone? Do you have any great travel experiences you would like to share - I would love to read about it <3 

6 kommentarer:

  1. smukke billeder! jeg kan fuldstændig sætte mig ind i dine tanker. Det er spændende, skræmmende og til tider ensomt. Men det gør et menneske stærkere. Jeg har taget hul på et nyt kapitel i mit liv, som på en og samme gang minder om det at rejse alene ud i verden. Jeg har taget skridtet ud i teatrets verden. Dette er meget ukendt for mig, men jeg vil det så gerne, og jeg ved at dette er helt og aldeles noget for mig. Men jeg er på gyngende grund for jeg har ingen erfaring overhovedet. Ville ønske at jeg kunne opleve Kina sammen med dig, det ville være spændende at rejse rundt og se lidt af dit liv derovre <3 My

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er bestemt også en rejse - jeg glæder mig til at høre mere - det er ligesom om der går et lys op for mig - jeg VED bare du bliver glad for den verden.... og den blir' vild med dig! ;)

      Slet
  2. Det lyder altså så spændende - kan godt forstå, det også er hårdt at rejse, når man har en familie - men nøj, hvor er du omvendt priviligeret med det job altså :D Det lyder altid så spændende og er så inspirerende med dine udelandsture, søde Mille.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja du har ret Anne og jeg nyder det skam, uden tvivl. Tak for din søde og fine hilsen <3

      Slet
  3. I mit job bliver det kun til to udenlandsture om året. Jeg synes altid, at det er hårdt at sige farvel, men samtidig nyder jeg at være afsted og mærke savnet og glæden ved at se familien igen, når jeg er retur. Når jeg er afsted er det altid med en hel elevflok, skønne kollegaer og højt gear, så der er det mere et øjeblik med ro og alenetid, der ville være ønskeligt. Jeg klager ikke - elsker mit job!
    /tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bare så fedt at tage af sted til et job hver dag som man er glad for - mere priviligeret bliver man ikke. Jeg kan kun forestille mig det er hårdt at sige farvel til TO små "bøffer" - pyh - men gensynsglæden er nok også dobbelt stor :)
      Go aften til dig søde Tina <3

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...