søndag den 4. november 2012

En lørdag med røde tern og flag!











Jeg tilbragte dagen i går blandt røde tern, balloner og en  masse dejlige blog-damer. Vi var inviteret til Karolines 50 års jubilæum hos Arla. Og sikke en fest, der var ikke sparet på lækkerierne. Ganen blev forsødet med bl.a. chokoshots, sparkling mælkedrik, buffetmiddag, marcipan-is og Sarah Bernhardkager!
Vi fik en fin historisk gennemgang af Karoline gennem tiden og fremtidsforskeren Birthe Linddal holdt et foredrag om, hvordan mad i dag er blevet moderne og trendy!
Jeg havde medbragt en gave til Arla i form af en lille køkken-illustration. - Og vi fik en masse fine gaver med hjem - Lækre Karolineprodukter samt opskrifter, som jeg glæder mig til at prøve!

Det var i øvrigt første gang, jeg mødte andre bloggere. Jeg må sige, at jeg havde en lille smule sommerfugle i maven, da jeg satte kurs mod Arla. Jeg var spændt på at møde personerne bag mange af de fine blogs, som jeg selv følger her i det virtuelle univers. Hvor ville jeg gerne have talt med flere, men jeg fik heldigvis fornøjelsen af en masse gode "snakke" med bl.a. søde MarieFie og Michelle. Det er trygt og sikkert, at sidde bag ved skærmen og derfor en anelse grænseoverskridende, at tage ud og mødes med 35 mennesker, man slet ikke kender. Men hvor er det forløsende og skønt, når der hurtigt spredes snak, grin og smil, og man møder mennesker, hvor man får følelsen af, at dem har man lyst til at se igen!
Tak derude for en dejlig dag - Go' søndag til alle.

18 kommentarer:

  1. Det var hyggeligt at møde dig igår :) Og det var en vældig sød gave, du havde taget med til dem - jeg havde end ikke tænkt tanken! Så flinkt af dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og I lige måde Ida, jeg synes det var en rigtig dejlig dag! Skønt at komme hjem med så mange indtryk:) Og vi slap for P-bøder, heldigvis!!;)

      Slet
  2. Det var en super god dag igår og det var dejligt at hilse på dig, samt snakke med dig og alle de andre bloggere/Arla folk og reklame pigerne.
    Jeg er også vild med din flotte gave til Karoline i forbindelse med deres Jubilæum.

    Kh. Lis

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Lis- ja det var altså hyggeligt. Håber der bliver flere af den slags arrangementer- så vi kan ses noget mere i det her blogland:)

      Slet
    2. Det har du sandelig ret i, ellers må vi skrive til hinanden om andre blogtræf.

      Kh. Lis

      Slet
  3. Ej hvor lyder det til at have været en skøn dag :) Hvordan i alverden kommer man med til den slags skønne arrangementer?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var det også - og min veninde var sød at passe min lille dreng- så jeg følte altså jeg virkelig var til party- det var hyggeligt :D jeg ved ikke hvordan, men jeg blev inviteret pr mail via et PR-bureau som stod for arrangementet- første gang jeg har deltaget i den slags :)

      Slet
  4. Tak for sidst! Det var rigtig hyggeligt. Synes faktisk også det for mig gav meget mere end blot et reklameevent. Og flot gave du havde med, vil stadig gerne købe en tegning hvis du skulle få et i overskud en dag ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. I lige måde Marie - du er ligeså mild, sød og pæn som jeg havde forestillet mig:) håber vi ses igen! Og selvfølgelig kan vi finde ud af noget med en tegning- har faktisk lige tegnet en der var bestilt :)

      Slet
  5. Selv tak for igår, det var et rigtig godt arrangement. Skønt at møde dig, og jeg er også helt vild med din illustration. Glæder mig også til at følge med her på bloggen :)
    Kh Lena

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja i lige måde Lena- jeg var ked af jeg ikke fik sagt farvel til dig/ jer- men blev lige forvirret i den gaveregn, mennesker og en døralarm jeg fik sat igang- men håber du kom godt hjem - og glæder mig også til at følge dig- fra næsten "hjemlige" kanter;)

      Slet
  6. Hej Mille,

    Det var simpelthen så hyggeligt at møde dig :) Jeg er altså klar på en kaffe/genbrugsjagt-date i nærmeste fremtid. Og ja, så var det jo generelt et rigtig, rigtig hyggeligt arrangement. Og hvor har du taget nogle dejlige billeder - jeg kan godt lide, at du tager billederne fra nogle mere skæve og anderledes vinkler.

    SvarSlet
    Svar
    1. I lige måde Michelle - du har en skøn energi- jeg er også klar på date;) og tak- det betyder meget når det kommer fra en, hvis billeder jeg virkelig beundrer! Lad os skrives ved og finde en dag!

      Slet
  7. Jeg takker også for sidst- dejligt at møde dig:-) OG superflotte billeder du fik taget!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja i lige måde fie- det var et super hyggeligt bord og jeg har tænkt på dig i dag- for jeg overvejede at køre i rema efter et hus :D men gjorde det ikke- ha hvor kan man blive påvirket af dem omkring;) go aften til dig.

      Slet
  8. Hej Mille,
    Tak for din fine fotoreportage og skildring fra dagen i Karolines Køkken. Vi fra Arla var glade for at så mange havde lyst til at deltage i arrangementet. Bedste hilsner Maja

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvtak- det var en rigtig go dag og fint arrangement I havde stablet på benene:) Kh Mille

      Slet
  9. Hvor ser det ba lækkert og hyggeligt ud! Ville ønske der også var karoline-træf for os nordpå :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...