lørdag den 25. august 2012

Et tillæg jeg hellere må læse!

Jeg skulle, i går aftes, bare lige i Kiwi og købe lidt nemt til aftensmad. Så var det, at det lille prikkede tillæg, der er med "Alt for dullerne" i den her uge, fangede mig. Jeg lagde det på båndet og ironisk nok, kørte det side om side med en pose P-tærter, en pakke choko-skildpadder, en liter vanilieis og en pose slik, det var jo fredag....! Jeg bladrede det lige kort igennem da jeg kom hjem, så overskrifter som " sukkerfri chokolade" og "det drejer sig om to små ord, NEJ og TAK",  men blev enig med mig selv om, at læse det, når jeg lige var lidt mere frisk og klar. Læs: Jeg skulle have den der vanilieis og knuse chokoladeskildpadder ned i den. Og det fik jeg! Ammenammenam... Det lille skide tillæg lå og grinede til mig hele aftenen...

Inde i mig bor et slikmonster, en uhyggelig lille fætter der brøler og råber SLIIIKK, BOM, KAAAGGE, IIS NUUUUUU!!!!.... Det er nærmest umuligt at tøjle ham, når han først er blevet vild. Han er uhyggelig og grim og lå han på gulvet, ville det give et sæt i én og man ville nok udbryde noget i retningen af " nej nej nej, hvad FAAAND.. er DET????
Det er ham der gør, at jeg kan ligge og sove, og så snart jeg slår øjnene op, kan styre hånden direkte ned i en slikskål. Ham der gør, at når folk instagram'er og blogger om nybagte kanelsnegle, Sarah Behrnard- kager og et fyldt "mere slik tak"- skål, får jeg lyst til at kravle ind i skærmen og guffe til der ikke er mere, dernæst slikke skålene rene og hver eneste af mine fingre smask smask smask smask.
Her til morgen stod jeg op og spiste sund morgenmad - Et par skiver melon, et stykke kernebrød, 4 valnødder og drak et stort glas vand - WHO AM I KIDDING?? Jeg er jo tapetseret med sukker indvendigt efter i går....

I dag læser jeg det lille, i øvrigt super fine, prikkede tillæg - Jeg giver besked, hvis de 144 sider virkelig kan få bugt med ham den uhyggelige karl, som jeg har levet med i mange mange år!

Go' weekend! ( sukkerfri eller ej :) ).

7 kommentarer:

  1. HA HA... hvis den bog virker, så skal jeg dælme have fingrene i den (i skrivende stund sidder jeg med kæften fuld af mælkesnitte) :D

    SvarSlet
    Svar
    1. uimmm mælkesnitter... (bemærk mit flertals R ;) ) Da jeg var gravid var det helt skørt så lækkersulten jeg var.... uf!

      Slet
  2. Haha, jeg har også lige købt bladet i dag - netop pga. det prikkede tillæg :-) Har ikke fået det læst endnu, men jeg gør det i morgen, efter jeg har været ude og løbe. For så du har jeg nemlig været - at melde mig til et laaangt løb i morgen. Men så kan jeg føle mig lidt frelst, selv om jeg mest af alt har lyst til at æde mig fordærvet i slik lige nu :-)

    Og noget helt andet, så er jeg ret vild med, at der åbenbart er andre end mig, der kalder slik for 'bom' :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. ARh jeg håber du klarede dit løb - sejt, jeg skal også, jeg skal bare liiige.... Men tænker meget på det, at komme ud at løbe :) Måske jeg også bare skal melde mig til nogle steder, så er der ingen undskyldninger...

      Slet
  3. Ej Mille! nu må jeg ha vanilleis med skildpadder snarest- hvorfor har jeg aldrig tænkt på det?? Uuuuf kan mærke det blir godt:) kram

    SvarSlet
    Svar
    1. Har du aldrig prøvet det??? uh søde , det er jo bare SÅ godt. Sikker på din lille babyhule vil holde fest når den modtager et par skefulde af den "ret" :) KNUS

      Slet
  4. Hvis den ikke virker for evigt, så virker den i hvert fald for en stund...og så er det vel værd at tage med ; )

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...