søndag den 1. juli 2012

All in med sushi gear!

Jeg tror lidt det er sådan, at enten elsker man, eller også hader man sushi, mon der er nogen der ligger midt imellem? - Jeg er en af dem der ELSKER det, og hvis ikke det var så dyrt, så fik vi det en gang om ugen.
Jeg kan huske engang i studietiden, hvor jeg fik besøg af en veninde og overraskede hende med en stor omgang sushi, men hun så helt forkert ud i ansigtet og indrømmede, at det var hun slet ikke til. Så jeg måtte finde noget andet til hende, og da alle mine sparepenge var gået til festmåltidet, var det eneste jeg kunne tilbyde en mad med makrel og en med ost. Der sad jeg med hele mit sushi-udstyr og kunne slet ikke nyde måltidet. Siden dengang serverer jeg ikke sushi, med mindre jeg VED at vores gæster er på ja-tak-holdet! :)
Forleden lavede vi det selv, jeg er ikke japansk sushi mester og det man køber er bare lidt bedre, men fordelen ved at lave det selv er, at det er billigere og så behøver man heller ikke holde sig tilbage, for vi laver mange ruller :) 
For mig er sushi en delikatesse for både øjne og gane, men jeg kender også nogle, der synes det blot er en opblæst ret - Hvilket hold er I på?

6 kommentarer:

  1. Jeg er på dit hold:-) Jeg ELSKER sushi! Da vi boede i Kbh prøvede vi simpelthen så mange forskellige sushisteder, og der var tit gode tilbud på Downtown. Jeg kender ikke så mange gode steder i Århus, endnu! Vi har prøvet den der er i Skanderborg og den er ret god! Vi har aldrig lavet det selv, og kommer nok heller ikke til det, en del af glæden for mig ved det, er også at take away:-)
    Flot udstyr du har ellers:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja take away er sagen - vi må prøve den i skanderborg. Når vi køber sushi er det for tiden fra Sota i Vestegade og da vi boede på Trøjborg bestilte vi fra Sashimi- begge steder er rigtig gode! Vi mangler bare en Sticks and Sushi i Århus:)

      Slet
  2. Det bliver et KÆMPE ja tak herfra! :) Jeg elsker, elsker, ELSKER sushi!

    SvarSlet
  3. Hej
    Både mig og mine to børn på 8 år og 3 år er vilde med sushi og vi laver det selv i stor stil.
    Jeg tør næsten ikke tænke på hvad det ville koste, hvis jeg skulle købe alt det sushi ude i byen, som vi nemt kan spise.
    Vi laver det ca. hver 2. uge og køber det meste hos www.sushibutik.dk, for de har de rigtige japanske produkter til en god pris.
    I denne weekend lavede vi 80 stykker sushi ud af ½ kilo ris og jeg tro kun der var 10 stykker tilbage, da vi var færdige.
    De bedste hilsner
    Peter

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Peter
      Skønt dine børn også er med på en stor omgang sushi- Mums;)Jeg køber ingredienser fra en kinesisk butik der ligger her i nærheden, men tak for linket - jeg har lige besøgt siden, de har da lidt af det hele! Det er bare med at være kreativ og mixe det ene med det andet så er hjemmelavede ruller rigtig lækkert!
      Go' aften til dig:)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...