NÅR LIVET SLÅR KOLBØTTER!

Kære jer

Her er et par ord fra mig, der er lidt svære at taste. Jeg ved ikke, om de næste linjer vil komme som overraskelse for nogle, men jeg har på fornemmelsen, at de af jer der har læst med i længere tid, kan fornemme, at noget ikke er, som det plejer hos mig. Jeg ved, jeg ikke behøver at skrive det her indlæg, men uden at gå i detaljer, vil jeg alligevel gerne fortælle jer lidt om, hvorfor jeg har været fraværende både her, men til dels også der, hvor jeg fysisk ellers har været til stede. 

Jeg har det sidste lange stykke tid måtte erfare, at livet ikke altid er, som man håber og drømmer det skal være. Jeg vil gerne drysse mit liv med solskin, med glimmer og med masser af glæde. - Men sådan er det ikke lige nu - Vi har herhjemme haft et par hårde år, der desværre har fået os til at gå ned ad hver vores sti, vi kan ikke længere finde tilbage. Derfor har vi taget en fælles beslutning - at være forældre til Hector fra hver vores bopæl. En svær beslutning, der selvfølgelig har krævet mange snakke, knus og tårer. Men vi er enige om, at bære Hector gennem det hele med kærlighed og fortsætte livet som gode venner. 

Vores lille "farmorhus" blev derfor for nyligt sat til salg, og blev faktisk solgt på blot 14 dage. Købt af en familie, der kan se charmen og sjælen i huset, som vi også faldt for. - Det gik stærkere, end jeg næsten kunne nå at følge med, og det var en hård underskrift at sætte - et liv er bygget op her, vores lille familie. 

Siden huset blev solgt, har jeg støvsuget nettet for steder, jeg kunne flytte hen. Et sted til Hector og jeg, hvor vi kan skabe en dejlig fremtid. Jeg har derfor set på en masse forskellige steder - ligget vågen adskillige timer, og tænkt og vendt og drejet mig. Det betyder meget for mig, at lande et roligt sted, hvor vi kan være mange år frem.
 - Midt i bolig-fortvivlelsen dukkede der et lille fint sted op - og nu er der faktisk sket noget ret vildt! - Jeg har satset næsten alt, hvad jeg ejer og har, og har købt et sødt og fint hus. Et lille-bitte Hector-&-mor-frimærke, hvor der er en skøn have og en lys stue. Det er på ingen måder fancy, men jeg kan se os der - det bliver vores sted! <3    

Jeg kan ligeså godt sige det, som det er - jeg har været rigtig ked af det, og jeg føler mig stadig en lille smule bange for fremtiden, for lange aleneaftener og for at skulle undvære Hector. Samtidig er jeg spændt på at flytte til noget nyt - til at indrette nye rammer og til at finde ro og glæde - til at finde mig selv!

Det hele er en meget svær livs-kolbøtte, men jeg har heldigvis de dejligste mennesker i mit liv - som giver mig uanede mængder af støtte og kærlighed, og som har grebet mig, de dage jeg har været i "frit fald" - Alting skal nok gå!

Nu tænker jeg meget over, hvilke "ingredienser" der skal puttes i mit "nye liv", så jeg igen kan mærke mig selv, grine og være glad, sådan ægte helt ind i maven, det skal vi nemlig være i det her - lillebitte korte liv, vi lever!

Klem Mille

~ ♥ ~

Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram