søndag den 20. november 2016

MAGISK SØNDAG - JUL I TIVOLI-FRIHEDEN!


Tusind små blinkende perlelys, julemusik, smørstegte æbleskiver og chokoladehjerter med knasende overflade - I dag er julestemningen sneget sig ind på mig, sådan overraskende tidligt i forhold til hvad den plejer - men jeg er hoppet i med begge ben!

Min veninde, Hector og jeg hoppede i eftermiddags i varme trøjer og tog til Tivoli Friheden, der for første gang i mange år holder åbent i julen. Hele parken er lavet om til et stort og fint julelandskab med nisser, engle, hjerter og glimtende lys. 


~ knasende chokoladehjerter ~

Vi slentrede rundt i parken og fandt små drillenisser og pynt i alle kroge. Vi var forbi julemandens værksted og Hector besøgte også julemanden - Han fik lidt genert hvisket til ham, at han både ønsker sig fodboldstøvler og Lego til jul - nu må vi så se, om julemanden virkelig kan holde styr på alle de mange børns ønsker! ;)

Jeg må indrømme, jeg havde undervurderet vinterens kulde, og jeg frøs min næse og tæer helt vildt - Men jeg fik viklet et ekstra tørklæde om hovedet, og så fandt vi et bål, hvor vi fik varmen. En stor kop kaffe, friturestegte sprøde kager og Hectors begejstring for det hele hjalp også på det! 


Vi var forbi Kødbyens Mad og Marked, der har fyldt Friheden med små træhuse med forskellige smags-lækkerier. Det var dem der havde sendt mig et hint og en invitation - Jeg er nemlig ret begejstret for deres madmarked - måske I kan huske, jeg skrev indlægget her !? - Tivolihygge og små madboder er en rigtig hyggelig og fin kombo!

- Jeg har I mange år besøgt min søster i KBH til tivolibesøg. - Eftersom Friheden næsten ligger i vores "baghave" - var det ret skønt, at kunne tage Hector med derned i dag. Jeg håber, det kan blive en tradition vi kan gentage hvert år! 


~ Når mørket falder på, glimter de mange fine lys ~

December kan bare komme an - vi er klar! Hvis I har lyst til at besøge Friheden til julestemning og juleknas - kan I læse mere om deres åbningstider og mere info lige her


Det river og rusker ude - nu vil jeg lade op til en ny uge med benene op og med en stak mandariner - Dejlig uge til jer! 














Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram

4 kommentarer:

  1. Vi er godt nok mange, der har været i Friheden denne weekend :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hector mødte også et par venner fra børnehaven :) - jeg håber det bliver en kæmpe succes, så vi kan gøre det om igen til næste år - Trods kulde og regn har vi haft en skøn dag. Dejlig uge til dig Marina - klem Mille

      Slet
  2. Det ser jo så fint og hyggeligt ud :-) Jeg glæder mig til at få børnene med der ind!
    Kh Marie (luftundervingerne)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt med en hilsen fra dig her Marie - jeg synes bestemt I skal tage derind, især hvis I kan ramme en solskinsdag - og ellers går det også, bare husk det varme tøj!! :D Vi var der i 3-4 timer og tiden fløj af sted uden vi lavede det helt store - der er rigtig meget at kigge på! Dejlig uge til jer <3 klem

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...