Farverige tekstiler, spicy gryderetter og travlhed i Kina er grunden til mit fravær herinde den sidste uges tid. Jeg er lige kommet hjem efter endnu en uges vild tur i Kinalandet, hvor jeg har tegnet lækre forår og sommer- finheder til 2016.
Det var en god tur med masser af arbejde. Jeg har sjældent tid til meget andet end det! Jeg havde, som I kan se, taget mit kamera med, men det var ikke mange knips jeg fik taget. Jeg glemmer det.
Men når det bliver aften, arbejdet er lagt til side, jeg har fået et bad og klar til at hoppe i seng, så bliver jeg hver gang lidt ærgerlig over, at jeg ikke kan komme "online" på min telefon, hvem sagde afhængig? ;) - I Kina er både min g-mail, bloggen, Instagram og FB nemlig lukket ned af regeringen, så jeg føler mig altså temmelig afskåret fra "hjem". Det er lidt specielt, når jeg sidder alene på den anden side af jorden, i hvert fald var jeg spændt på, at blive opdateret fra livet herhjemme. Jeg fandt hurtigt ud af, at prinsen har kørt over en bro, vejret har været gråt og trist og mine venner har opdateret stort og småt.. - hmm nothing much!
Men hvorfor får jeg så følelsen af at gå glip af noget!? Det er lidt skørt og vidst fint at være lukket helt ned ind imellem. I kender nok de der reklamer, der handler om manglende nærvær, hvor folk glemmer at kigge op fra deres telefoner!? - I Kina oplevede jeg en situation, der printede sig fast i mit hoved!
- Efter en travlt dag med masser af arbejde, spiste jeg med min kinesiske kollega Royal på en lille restaurant tæt på hotellet. Ved bordet ved siden af, sad søde tvillingepiger med deres forældre. De to piger var omkring 4 år, have en lille springvands frisure og i lyserød fra top til tå. Begge piger sad helt stille ved bordet og ventede pænt på deres mad, imens var forældrenes fokus på skærmen af hver deres smartphone.
Den ene af pigerne kommer ved et uheld til at skubbe til en kop, den falder på gulvet og går itu. Hun kigger forskrækket op på faren, der råber et par sætninger og vender blikket tilbage i sin telefon.
Den lille pige tager sine lyserøde briller af, ligger dem på bordet og så græder hun hulkende ned i en serviet. Ikke bare et øjeblik, måske 5 minutter - det føltes som år. HVERKEN mor eller far ser på hende, reagerer, krammer, trøster, noget! Min mave snørede sig sammen og det stak i mit moderhjerte. Det var en ligegyldig kop og pigen var knust. Jeg ville så gerne gå derover, men fordi jeg derude er anderledes og ikke taler sproget, ville hun måske bare blive skræmt. Uf altså - Seriøst. Nærvær!
I dag skal vi i svømmehallen og jeg håber jeg snart får bugt med jetlag, jeg vågner alt for tidligt og er dødtræt klokken 19 :/
Go' weekend til jer <3
It has been quiet in here - the reason is because I have been in China for a week. Just came back yesterday and I am tired and jetlagged. I went to prepare a collection of spring/summer 2016. It was a great but busy trip - feels good to be back ;) Have a nice weekend <3
Jeg husker tydeligt mine første to uger i Nord -Norge. Her var jeg uden internet. Jeg skulle være afsted i et år, og da jeg så fandt ud af at mit Computerstik ikke passede deroppe, blev jeg næsten desperat for at finde et. Det endte med at min kære mor sendte et, og i den ventede periode føltes det meget ensomt. Når man er afsted alene, og langt væk, har man brug for at dele tanker med sine nærmeste, og jeg husker at jeg tænkte meget over, hvorfor jeg havde denne lyst til at være afsted alene, når jeg nu bare gerne ville dele eller havde behov for at dele det med andre. Jeg sad der midt i et eventyr, men det bedste ved eventyr, er at opleve det sammen med et andet menneske, for bagefter at kunne mindes stort og småt. Jeg kan dermed sagt godt forstå den følelse som opstår, når du sidder derude og ikke kan "se hjem". Mon ikke følelsen af at "miste noget" bliver værre jo ældre vi bliver? Det tror jeg....
SvarSletJeg tror du har ret - hvis jeg ikke havde været alene af sted ville behovet nok ikke være der på samme måde... jeg blev i øvrigt vildt glad for din søde videohilsen :) KRAM
SletDin fortælling om tvillingepigerne skærer mig lidt i hjertet, pyha, sikke et par fantastiske forældre at spejle sig i... NOT.... Men det må nu være et spændende job du har, som jeg ikke helt har luret endnu hvad er... :0)
SvarSletJa det var bare så svært at se på... Herhjemme kan man også gå forbi en cafe og folk sidder med deres mobiler i stedet for at tale med hinanden... Jeg indrømmer jeg også er en del online, men jeg sørger altid for at lægge den langt væk hvis jeg er sammen med andre... Tak for dine hilsener søde Heidi - de gør mig glad <3
SletJeg arbejder i øvrigt som designer, hvor jeg tegner dametøj - jeg har skrevet en lille smule om det i indlægget herunder, måske du har lyst til at læse det :) Go søndag til dig.
http://www.heltogaldeles.dk/2014/11/a-soft-rebel.html
Ja den havde jeg ikke lige luret. Tak for dit link, det må jeg lige ha kikket nærmere på... :0)
SletStakkels lille pige...
SvarSletVildt at du bliver blokeret på den måde i Kina. Forstår godt at du savner det, men ja at "gå glip af noget" er nok tit mere en følelse end det er reelt :-)
KH fra Lisbet
Ja altså, der er så mange ting man undrer sig over i Kina, og det med censuren er virkelig en af dem, det er skørt! Du har helt ret - jeg gik ikke glip af noget som helst, jeg tror også det er fordi at min kollega kun taler en smule engelsk - og generelt i sydkina kan de ikke engelsk, så man føler sig hurtigt lidt ensom...
SletHåber I har en dejlig søndag, kh Mille