søndag den 3. august 2014

CAMPISTER!

Vi er hjemme efter en spontan minitur til Plön i nord Tyskland. Kun 1 times kørsel fra grænsen ligger den hyggelige lille by omgivet af søer og smuk natur. 
Turen var så spontan, at vi kom af sted uden særlige sager - den første nat i teltet, sov jeg med kun et håndklæde og en kjole over mig, jeg frøs som bare pokker, men det var vildt hyggeligt! :)

Vi tullede rundt i de små bygader, hvor der var et marked med blomster, grøntsager og diverse delikatesser. Her købte jeg søde blåbær til eftermiddagens strandliv. Campingpladsen, hvor vi boede, lå nemlig lige ned til en af søerne, og vi badede næsten fra vi kom til vi kørte.
- To overnatninger kostede i alt 290 kr. Jeg kan varmt anbefale en lille miniferie i Plön - Der er skønt!













Min ferie er slut og hverdagen møder mig i morgen tidlig når uret ringer. 3 uger sammen med lille Hector har været så hyggeligt - også hårdt, for man er altså "på" fra tidlig morgen med en krudtugle på 2 år :) 
Selvom jeg nok lige skal indstille mig på lange arbejdsdage, glæder jeg mig også til at komme tilbage til kontoret, se mine kollegaer og starte tegnebrættet til nye former, farver, snit og print. Og så er der messe i København, så der skal jeg selvfølgelig over og snuse til mode og trends.

- Jeg håber I har haft en dejlig sommer - I er måske heldige stadig at have ferie? 
Vi blogges ved <3 

6 kommentarer:

  1. Dejlige og farverige billeder. Ja, min "ferie" varer jo et helt år, he he. Ej, man kan vist kun kalde det ferie de næste 5 uger. Så dem må jeg nyde fuldt ud. God tur til København.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har vist skrevet det et sted før - jeg kan slet ikke forstå tiden er gået så hurtigt, at du allerede skal på barsel og lige om lidt sidder med den dejligste babyduft i armene - hvor er det spændende <3 Tak for din søde hilsen, vi havde en virkelig dejlig tur, blot et par dage var vi af sted men heldigvis gik tiden langsomt :)

      Slet
  2. Skønne billeder- ja, der er dejligt i Plön- jeg synes, billedet ved søen af dig og Hector er fint, men også bybillederne med den lille målrettede mand er søde!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Lille Hector blev knebet i kinden af ældre mennesker på en tysk cafe. Han blev helt stum og kiggede ned i jorden, det var så sødt. vi fik rigtig set og oplevet noget, virkelig en dejlig tur.

      Slet
  3. Super flotte billeder. Jeg er ellers ikke vild med at køre sydpå med campingvognen, men når det nu kun er en times kørsel, så kunne man da overveje det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hans, Tak for din søde hilsen. Jeg blev selv meget overasket over hvor tæt Pløn ligger på Danmark. Campingpladsen var hyggelig med både skov og vand og der var helt roligt, virkelig skønt. Det er billigt at spise på restauranter og byen har charme. Hvis du har mod på det, synes jeg bestemt du skal dreje campingvognen i den retning til næste år. Jeg fik selv helt lyst til at få en campingvogn med kaffe på kanden :)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...