mandag den 21. juli 2014

SITTING IN MY GREEN GARDEN!

Jeg har langt fra grønne fingre, faktisk overhovedet ikke. Jeg elsker græs mellem tæerne, smukke og fine små farverige blomster og udeliv generelt. Men jeg må indrømme, at havearbejde aldrig rigtig har interesseret mig - og det kræver noget at have en fin have! Jeg er så priviligeret, at kunne åbne havedøren til terasseliv og græsplæne hver dag, men i lang tid har jeg forsømt det derude, og efter vinteren var terrassen fyldt op med plastiklegetøj og skidt og møg. Jeg kunne slet ikke lige overskue projekt-have, men med hjælp fra min søde veninde har terrassen fået en overhaling. 
Vi startede med at smide ud, feje væk og køre på lossepladsen - og så gik jeg i kælderen og fandt en masse sager, der kunne bruges :) 




Da vi havde tømt terrassen - var der en helt ny flade at arbejde med. Vi drak kaffe og lagde planer for indkøb og indretning. Vi fandt et havecenter i Solbjerg, der havde 50 procent på ALT - jeg købte 16 planter og 3 poser jord for kun 540 kroner! På grund af den manglende have-interesse ved jeg ikke særlig meget om blomster og planter - Jeg valgte mest ud fra farver, og så fik jeg lidt gode råd i forhold til planter, der er nemme at holde osv. 
Vi kom hjem med en fyldt trailer og gik i gang med at indrette, fylde blomster i potter og skabe et fint havemiljø. Det er blevet kæmpe hyggeligt, jeg sidder hver aften og nyder min ferie på Costa del terrasse. Jeg vander blomsterne, nipser af og flytter lidt rundt på det hele. Det der have-interesse begynder måske så småt at vokse på mig!? - Her er lidt glimt fra terrassen som den står nu :)









Det er bare så rart at "vinge" et projekt af - og det her var et vigtigt et for mig. Nu indbyder terrassen til ild i mexi-grillen, kold vin, bøger og blade, vennebesøg og daseliv! :) 

Jeg håber, I nyder sommervarmen. Jeg har været et par dage i KBH, men er nu hjemme igen. Ind imellem tjekker jeg ind på IG som smillavanilla ;) - Jeg nyder ferien med lille Hector, og jeg har lidt billeder, jeg snart vil dele med jer. - Har I ferie, hvad laver I, og mon I har fået dyppet skuldrene i havet?

Håber I får en skøn uge <3 


Psssttt - I skal lige skrue helt op for højtaleren til lidt "Green Garden" ! ;)

  


10 kommentarer:

  1. SKØNT uderum du har tryllet frem! Er misundelig på din træ-terrasse - det er som om, det er hele fundamentet for det hyggelige (vi har kun triste fliser, fyldt med myrer og algepletter, men NÆSTE år, der er det vores tur ;-)). I øvrigt, kender du "billigblomst" i Tilst? Det er også virkeligt billigt (nok fordi der er sparet lidt på selve oplevelsen, da det vitterligt er en lagerhal du shopper i) - omend jeg synes 540,- lyder helt vanvittigt billigt :-O!
    Ha' en skøn ferie med lille H!

    SvarSlet
    Svar
    1. Trine - det er lige gået op for mig, at jeg ikke har fået svaret på de her hilsener - jeg forsvandt måske helt i ferie og haveliv, men selvom det er tusind år siden - skal der være svar her! :)
      Jeg kender godt billigblomst - og tager indimellem forbi fordi de har billige buketter der holder længe, men ærligt er det næsten for stort tiljeg orker det - lidt ligesom bilka når man skal handle :D - Til gengæld var udsalget i solbjerg bare fantastisk - jeg holder øje med det igen i år! kram til dig

      Slet
  2. Årh hvor ser det hyggeligt ud!
    Vi er også i gang med projekt terrasse. Så jeg suger til mig af inspiration :-).

    SvarSlet
    Svar
    1. Havelivet er nyt for mig - så jeg leder også efter inspiration - selve processen i at ordne er jeg ikke fan af, men tiden bagefter med vin, hygge og feriestemning - jo der er jeg fan :)

      Slet
  3. Åh haveliv er fantastisk, og det ser SÅ hyggeligt ud på din terrasse. Jeg nyder også min vilde have med frugttræer, ukrudt, og små solbeskinnede pletter :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den var så hyggelig lige der - men nu er den igen mærket af et langt efterår - så jeg må på den igen! :)

      Slet
  4. Hvor ser det skønt ud!! Så hyggeligt med masser af fine detaljer :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Pia - nu har du selv en have at ordne og nusse i - jeg VED bare det allerede ser fint og hyggeligt ud hos jer!

      Slet
  5. Det er altså en virkelig hyggelig oase du har skabt dig. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Maiken for din hilsen - jeg skal nu på den igen og lave kroge med krukker og hygge - det hårde arbejde med at klippe hæg og slå græs, det tager Hasse sig af :D

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...